Skoleøkonomi i Silkeborg - tyve år i tal.
2017–2024 dokumenteret. 2025–2037 fremskrevet.
Et åbent analyseværktøj for skolebestyrelser, ledelser, embedsværk og borgere. Sitet sammenstiller tildelingsmodellen, dens Silkeborg-model med MAX-funktion og dens udvikling over tyve år. Alle 21 almen folkeskoler og 3 specialskoler behandles ens. Alle tal er kildebelagte; alle fremskrivninger er åbne om deres antagelser.
Status 2024 · de bærende tal
Budget 2027–2030 (ramme) · bevilling 91 Skoler
Bemærkninger til rammen
Tidsplan for budgetproces
Budget 2026 - godkendt af Skoleudvalget 3. juni 2025
Foreslåede reduktioner pr. område
Folkeskolen - almenområdet falder reelt
Folkeskole-almen falder fra 544 mio. (2024) til 527 mio. (2026-28) - selv i faste 2025-priser.
Pris pr. elev - spænd mellem skoler
Bevilling 41/91 Skoler - sammensætning
Tildeling pr. elev - alle 21 almen folkeskoler
Klassekvotient vs. tildeling pr. elev
Skoler under klassekvotient ~21,5 udløser per-klasse-gulvet plus 8 % “frie timer” og får derfor systematisk mere pr. elev. Skoler over linjen får per-elev-sporet - uden gulv.
Specialområdet æder almenområdet
Specialudgifterne tredobles fra 2017→2030. Almenområdet vokser nominelt, men taber købekraft og andel.
Finansieringsmotoren og dens følsomhed
Folkeskolen vs. private skoler & efterskoler
1.531 i privatskole · 850 på efterskole · 9.343 i almen folkeskole · 736 i specialtilbud · 139 i modtageklasse. Andelen i private/efterskoler er ca. 19 % - en af landets højere.
De 6 største skoler bærer almenfinansieringen
De 6 største folkeskoler huser af alle almenelever - og leverer i kraft af klassekvotient over break-even det provenu, der via per-klasse-gulvet finansierer de 15 mindste skoler.
Silkeborgs store skoler i national sammenhæng
Mønsteret er stærkt og veldokumenteret: på landsplan modtager små folkeskoler under 200 elever systematisk 50–70 % mere pr. elev end store skoler over 600 elever. Det er en strukturel konsekvens af klassegulvene i kommunernes tildelingsmodeller. Selv inden for denne nationale tendens ligger Silkeborgs største folkeskoler i bunden - under landsgennemsnittet for skoler af samme størrelse. Kilder: DST NGLK 2023, KL Momentum 2020/2023, Heeager & Holm 2019, CEPOS 2024.
Hvor i bunden? Estimeret national rang
Metode: Vi anvender NGLK 2023-gennemsnittet pr. størrelsesgruppe og antager normalfordeling med spredning på 10–15 % af gruppens gennemsnit (typisk for tværkommunale studier). For hver Silkeborg-skole beregnes hvor mange af landets ~2.235 folkeskoler der har lavere kr/elev. Resultatet er et estimeret rang-interval - ikke et eksakt tal, men robust nok til at placere skolerne i bund-percentilerne. Konklusion: Sejs Skole ligger ca. nr. 45 af 2.235 (bund 2 %). De fire mest finansieringstunge folkeskoler i Silkeborg ligger alle i bund-100 nationalt.
Silkeborgs skoler i national sammenhæng - kvalitetsmæssigt
Metode: Samme statistiske tilgang som funding-rang, men anvendt på fire kvalitetsindikatorer (karakter, UE, trivsel, kompetencedækning). Nationale gennemsnit og spredninger er fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik 2024/25 og Danmarks Statistik NGLK 2023. Mønsteret: Silkeborg har et bredt spænd. Nogle skoler - særligt Sejs og Virklund - leverer faglige resultater i landets absolutte top (Sejs: top 6 % på karakter, top 7 % på UE) på trods af landets laveste tildelinger. Andre skoler ligger i midterfeltet eller lavere. Det dobbelte spænd - fra bund 2 % på funding til top 6 % på faglighed for samme skole - er en illustration af, at tildelingen ikke er den eneste faktor i kvalitet.
Følsomhedsanalyse - hvad sker ved 1, 3, 5 og 8 % elevændring?
Beregningen tager udgangspunkt i, at klasserne ikke ændres 1:1 med elevudviklingen - særligt små skoler holder klasser åbne længe ved fald, og store skoler kan ramme lokalegrænser ved tilgang. Per-klasse-gulvet aktiveres når klassekvotienten falder under 21,5; modsat frigøres provenu når kvotienten stiger. Kør detaljerede scenarier på simuleringssiden.