Prognoser 2017–2037
Otte år dokumenteret historie. Tretten år fremskrevet. Modellen viser systemets retning hvis de nuværende mekanikker fastholdes - ikke en politisk anbefaling, men en konsekvensberegning.
Officiel servicerammeramme - bevilling 41/91 (2024–2030)
| Komponent | 2024 | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 | Trend |
|---|
Folkeskole almen - flader ud, derefter falder
Folkeskole special - fastholdes
Specialområdet - udvikling i forbrug og elevtal
Specialudgifter - officielt forbrug
Segregeringsgrad
Bevilling 41/91 Skoler - sammensætning over 20 år
Almen vs. special - krydset
Spændet mellem skolerne
Elevtal - almen og special
Strukturindikatorer
Asymmetri i kr/elev
Krydssubsidiering
Skoler under break-even
Modelantagelser
Bevilling 41/91 Skoler historik (2017–2024): Direkte fra Silkeborg Kommunes regnskaber. Fra 2023 ændredes præsentationsformatet (mio. kr. i stedet for 1.000 kr.) - tallene er normaliseret.
Almen 2025–2037: Lineær fremskrivning af det historiske trend; vækstraten dæmpes mod horizonten i takt med faldende elevtal i almenområdet.
Specialområdet 2025–2037: Vækst på 6,5–8,5 % årligt fastholdt fra 2024-niveau, baseret på den observerede 9,3 %-gennemsnitlig vækst 2017–2024 og KL’s nationale prognose for 2030 (33 % af folkeskolebudget).
Spænd mellem skoler: Fremskrevet ud fra observeret divergens 2022→2024 (+6.700 kr/elev). Bemærk: spændet vokser fordi de lavest tildelte skoler nominelt kun stiger 13–14 % mens de højest tildelte stiger 19–46 %.
Strukturindikatorer: Beregnet af modellen med konstante faktortal og fastholdt break-even ved 21,5. Antallet af skoler under break-even stiger fordi det gennemsnitlige elevtal pr. skole falder, mens de små skolers klassekvotient falder yderligere.
Læs den fulde dokumentation på metode & data.