Kapitel · Mekanikken bag fordelingen

Tildelingsmodellen - MAX-funktionen og dens konsekvenser

Modellen tildeler timer pr. trin som det største af to spor: et per-elev-spor og et per-klasse-gulv hævet 8 %. Det skæringspunkt - break-even - sidder ved klassekvotient ~21,5 og er den enkeltparameter, der mest direkte forklarer, hvorfor små skoler får dramatisk mere pr. elev end store.

Kilde: Aktindsigten og regneeksempel modtaget 27. apr. 2026
Indsigt i en længe efterspurgt model. Tildelingsmodellen for folkeskolerne er gennem en årrække blevet efterspurgt af skolebestyrelser, ledelser og engagerede borgere - uden at den fulde fordelings­logik har været offentligt tilgængelig. Silkeborg-modellens parametre, faktortal og MAX-funktion har først ladet sig rekonstruere efter Aktindsigt og det opfølgende regneeksempel modtaget 27. april 2026. Dette website samler den rekonstruerede model i sin fulde form, så enhver kan se den, prøve den, og vurdere dens konsekvenser.

Modellens struktur

Tildelingen pr. trin (indskoling / mellemtrin / udskoling) opgøres i timer som:

tildeling_trin = MAX(
    antal_elever  × faktortal_pr_elev,
    antal_klasser × faktortal_pr_klasse × 1,08
)

Skoler over break-even får per-elev-sporet uden løft. Skoler under får per-klasse-gulvet ganget med 1,08 - det 8 %-løft, der i kommunens egne dokumenter omtales som “tildeling til frie timer”. Modellen er ikke et generelt 8 %-løft til alle skoler. Det er et bundgulv, der kun aktiveres under en bestemt klassekvotient.

Faktortallene (samme for alle skoler)

TIMER · FRA REGNEEKSEMPEL
TrinPr. elevPr. klasseBreak-even kk

Break-even = (faktor_klasse × 1,08) ÷ faktor_elev. De tre trin lander på 21,28 / 21,50 / 21,46 - i praksis ét og samme tærskelpunkt.

MAX-funktionen visualiseret

Træk i klassekvotienten og se hvordan timer pr. elev skifter mellem de to spor. Det knæk, der opstår ved break-even, er det 8 %-gulv der definerer modellen.
INTERAKTIV
Mellemtrin
22,0
300

Hver skole i forhold til break-even

Bobler over linjen er per-elev-sporet. Bobler under får per-klasse-gulvet og 8 %-løftet. Cirkelstørrelse = elevtal.
FORDELING

Modellens øvrige komponenter

Grundtildelingen suppleres af tre lag, hvis vægtning ikke er fuldt dokumenteret af forvaltningen.
LAG OVENPÅ

Socio-komponenten

Seks binære parametre pr. barn. Vægtning og normalisering er fortsat ikke offentliggjort.
SOCIO
ParameterDefinition

De seks parametre fanger økonomisk og demografisk udsathed - men ikke specialpædagogisk belastning, dysleksi, neurodevelopmentale diagnoser eller faktisk timeforbrug på støtte. En skole med lav socio-profil men høj specialpædagogisk intensitet vil derfor modtage et minimalt socio-tillæg. Det gælder generelt og er en strukturel begrænsning ved modellen.

Hvordan endte vi her? · 15 års tildelingsmodel-historie

Den nuværende tildelingsmodel er ikke ét sammenhængende system, men en pakke af delmodeller vedtaget mellem 2011 og 2024 — plus en række forsøg på omlægning der aldrig blev vedtaget. Tidslinjen nedenfor forklarer hvorfor strukturen er som den er, og hvor det centrale spor blev brudt.
2011–2026

Hovedfortællingen i tre sætninger

  1. 2017-2020: Konstitueringsaftalen sætter mål om at nå landsgennemsnit på pris pr. elev. Mellemformer-modellen (LFSI) vedtages 2020 med vægtede parametre: grundbeløb + elevtal + socio.
  2. 2021: Den planlagte nye inklusionscenter-model UDSÆTTES — \"skal afvente resultaterne af mellemformer\". Pre-2021-formler kører dermed stadig.
  3. 2024: En ny proces sætter 12 principper og varsler omlægning af alle modeller. Anbefaling 6 om nye tildelingsmodeller bliver IKKE vedtaget. Den nuværende pakke af delmodeller fra 2020-2023 består.

Stemmer fra bestyrelserne · høringssvar 2023-2025

15 SKOLEBESTYRELSER · OFFICIELLE HØRINGSSVAR

Citater er forkortet til kerneudsagn. Fuld tekst i Aktindsigtens høringssvar-bilag. Gennemgående temaer på tværs af bestyrelserne: almenområdet betaler for specialområdet (Grauballe, Vestre, Hvinningdal, Sejs), Silkeborg under landsplan (Gjern, Hvinningdal, Thorning, Sejs, Resenbro), "salamimetoden" med gentagne besparelser (Thorning, Ans, Balleskolen), manglende gennemsigtighed i tildelingsmodellen (Dybkær), og mellemformer virker men er underfinansierede (Tollund, Frisholm).

Det vedvarende efterslæb til landsgennemsnit

PRIS PR. ELEV · DLF SILKEBORG BUDGETINFORMATION 2018-2026

Konstitueringsaftalen fra 2017 satte målet om at nå landsgennemsnittet. Det er aldrig nået. I 2018 var efterslæbet 8.141 kr./elev — i 2026 er det stadig 2.035 kr./elev. Silkeborg lå i 2025 sjettenederst i Region Midtjylland på pris pr. elev. Regionalt har Silkeborg sakket bagud i investeringstakten: +2.286 kr./elev fra 2019-2024 mod +3.088 kr./elev regionalt.

Hvad nu hvis modellen var anderledes?

Simuleringsværktøjet lader dig ændre modellens parametre og se konsekvenserne for hver enkelt skole — inkl. en alternativ model uden break-even-cliff.
SCENARIER
→

Simulering — hvad hvis?

Fire scenarier: elevudvikling på én skole, elevvandring til/fra én skole, specialområdets vækst, og en alternativ tildelingsmodel uden break-even-cliff. Træk i parametrene og se konsekvenserne live.

Kør scenarier →
→

20-årige prognoser

Det samlede billede fremskrevet: bevilling 41/91, specialudvikling, almen vs. special, elevtal og strukturindikatorer 2017–2037.

Se fremskrivningerne →